Sommerbryllupper

Sommerbryllupper giver mulighed for at skabe en stemning, hvor man kan udnytte de varme gule og grønne farver fra træer og løv. Problemet med kraftigt solskin er dog samtidig, at portrætbillederne nemt bliver for kontrastrige, hvor skyggerne bliver voldsomme, og højlysene brænder ud. Især skal man passe på, at bryllupsparrets øjne ikke bliver til sorte sprækker.

I dette portræt blev brudeparret placeret under nogle trækroner, som ltrerede det kraftige sol- lys. Samtidig blev den centervægtede lysmåling valgt, da både gommen og bruden er klædt i lyst tøj og befinder sig i billedets midterste zone.

Smart udstyr til bryllupper

Skal man fotografere i svagt lys fx i en kirke eller udendørs på en overskyet dag, kan man ikke bruge sin reflektor til at skabe ekstra tegning i brudeparrets tøj og ansigter. Et godt alternativ er en LED- lampe. Den giver et konstant lys, så man kan se, hvor skyggerne falder. Samtidig kan man variere lysstyrken, hvilket gør LED-lampen lettere at arbejde med end en ekstern blitz. Lampen kan monteres i blitzskoen eller på stativ.

Hvordan skal gommen og bruden placeres

Hvordan skal gommen og bruden placeres i forhold til hinanden? Det er det tilbagevendende spørgsmål, når de officielle fotos skal tages. Ofte bliver bruden placeret foran gommen med brudebuketten i favnen. resultatet bliver dog tit, at gommen kommer til at virke som et vedhæng til bruden. Et brudebillede skal signalere nærvær og samhørighed, og hvis parret er nogenlunde lige høje, er det en god idé at placere dem, så de står med front mod hinanden. 

Læs mere om bryllupsfotografering her.

Lad samtidig bruden holde brudebuketten. kommer hovedlyset fra siden, så placér gommen med ryggen til lyset, så han skygger for bruden. På den måde undgår man, at den hvide kjole brænder ud, ligesom det indirekte lys vil skabe en tegning i hendes hår og ansigt. Her er parret opstillet midt i en allé, så baggrunden ikke forstyrrer.

Detaljebilleder 

At tage detaljebilleder af fx brudebuketten og ringene hører med til opgaven. Her virker det altid bedst, hvis man kan skabe dybde i billedet. i forhold til det officielle bryllupsportræt skal man undgå, at baggrunden har for mange elementer og farver. som hovedregel er en helt enkel baggrund det optimale, da den skal skabe ro, så opmærksomheden samler sig om parret. der må dog stadig gerne være nogle billedelementer i baggrunden, som tilfører dybde.  
 

Et stærkt bryllupsbillede

Et stærkt bryllupsbillede kan sagtens skydes med vidvinkel. Med en brændvidde på 28 mm skaber man nemlig både dynamik og en dybde i billedet. Er man så heldig, at bruden bærer slør, er det oplagt at udnytte dette som en kreativ rekvisit.  I dette billede skaber det svævende slør en poetisk stemning, som bliver understøttet af sivene og den blå himmel.
 
 
For at samle beskuerens fokus om brudeparret er de blevet udsat for både indirekte og direkte lys. En reflektor sørger for at reflektere solens lys tilbage mod brudeparret, mens en ekstern blitz tilfører ekstra farver og liv i brudeparrets tøj og ansigter. Billedet er taget, så horisonten er skæv, men fordi bruden læner sig indover gommen, ser parret ud til at stå lige. Det tilføjer motivet dynamik.
 

En god bryllupsfotograf er altid forberedt

Jo bedre man som bryllupsfotograf er forberedt, jo større chancer er der for, at billederne bliver minde- værdige. sørg for at afstemme forventningerne med brudeparret, så de fx ikke bliver skuffede, hvis der er få fotos fra kirken, fordi fotografering var forbudt.

Tag en telefonisk snak med brudeparret om bryllupsdagens program og parrets forventninger. Hvor meget reportage ønsker de fra kirken? Hvilken slags billeder forestiller de sig?  en uge føR bRylluppet: Besøg kirken samt stedet, hvor festen skal holdes. Find to til tre gode optagesteder i nærheden til portrætterne. Sørg for at have en god plan B, hvis det bliver regnvejr.  

Gennemgå alt dit fotoudstyr. Oplad batterierne, tjek objektiver, hukommelseskort og blitz. Pak fototasken, og sørg for, at kameraer, reflektorer og fotostativet er klar. Vær i god tid. Tal med præst om fotografering i kirken, så du ved, hvor du kan stå. Tag fotos inde og ude, når gæster, gom og brud ankommer. Søg mod udgangen, når vielsen er slut, og fang parret på vej ud.

Læs mere om booking af bryllupsfotografer her.

%d bloggers like this: