Kritik er yderst vigtig, hvis man skal udvikle sig som fotograf

Om at give og modtage billedkritik – Kritik er yderst vigtig, hvis man skal udvikle sig som fotograf, men det er bestemt ikke altid lige let at modtage og give en gennemarbejdet kritik. Her følger nogle overvejelser og erfaringer, som vi har gjort os igennem den tid, vi har fotograferet.

  

For at kunne give kritik er det først og fremmest vigtigt at forstå, hvad en kritik egentligt er

For at kunne give kritik er det først og fremmest vigtigt at forstå, hvad en kritik egentligt er. Ordet kritik har i sig selv en noget negativ værdiladning, da det i samfundsmæssige og sociale relationer ofte bruges om noget, der ikke er gjort tilstrækkeligt godt og derfor skal rettes, forbedres eller måske ligefrem laves helt om. Eksempler med politikere, der af “kritiske” medier og borgere beskyldes for at have fejlet i en given sag, eller ægtefællen, der anklages for ikke at have taget opvasken, repareret havelågen eller er “kommet til” at købe nyt kamera, er velkendte eksempler på kritik i hverdagen.

Søger i en fotograf i Horsens ?

Problemet med denne kritiktype

Problemet med denne kritiktype er, at den i høj grad har karakter af en fordømmelse, i stedet for at være det man vil kalde at give en kritik. Slår man synonymer for kritik op bliver man mødt af ord som vurdering og bedømmelse. De fleste vil nok være enige i, at man, for at kunne lave en fyldestgørende vurdering, er nødt til at forholde sig til mere end en enkeltstående situation, og at der næsten uanset situationen eller emnet er både positive og negative sider. Alligevel ses det ganske ofte, at mediernes historier hurtigt ændrer karakter, fordi udgangspunktet har været en enkelt eller få kilder, og historien med tiden bliver belyst fra flere vinkler. I nogle tilfælde kan det også, ved at belyse sagen fra en ny side, forklares ægtefællen, at havelågen ikke er blevet fikset, fordi vejret var helt perfekt til at fotografere skægmejser. Vurderingen afhænger altså i høj fra af den mængde oplysninger, man tager i betragtning.

i fotoverdenen

Men hvad har en presset politiker og en knirkende havelåge så med foto at gøre? Udover at både havelåger og politikere kan fotograferes, er der i fotoverdenen en tendens til, at den ensidige kritik politikere og ægtefæller udsættes for går igen, når fotos kommenteres eller udsættes for en kritik. På den ene yderfløj er fænomenet rygklappere opstået som en negativt værdiladet term, der beskriver kommentatorer, der udelukkende giver ros til billeder uanset billedets kvalitet, og på den anden yderfløj findes gruppen af gamle gnavne mænd, der kun har lidet flatterende ord at ytre om billeder, der ikke lever op til selvbestaltede succeskriterier (på trods af kønsbarrieren kan kvinder også sagtens optræde i denne gruppe, ligesom alder heller ikke er nogen hindring for succesfuld optagelse). Slutteligt er der så en mellemgruppe, der både er gamle, gnavne og rygklappere på en og samme tid. Denne mellemgruppe er i virkeligheden nok den største, men den er knap så interessant at beskæftige sig med, fordi den ikke i samme grad som yderfløjene kan give grobund for et godt skænderi og en omgang mudderkastning, der kan svælges i bag computerskærmen eller måske ligefrem på en fotoudstilling (hvis der da elles er nogen, der besøger disse).

Læs vores engelske blog her

Betragter man de engelske termer, finder man ordene “to critique” og ” to criticize”

Betragter man de engelske termer, finder man ordene “to critique” og ” to criticize”, der på dansk begge oversættes til at kritisere, men som i virkeligheden har to ret forskellige betydninger. Critique beskriver en analytisk vurdering, mens criticize referer til negativt ladede beskyldninger. Det er derfor heller ikke svært at forstå, at det kan medføre en del problemer når man på dansk kritiserer billeder da udgangspunktet er negativt ladet. Fænomenet med ensidig kritik er dog bestemt ikke begrænset til Danmark, så den sproglige uklarhed kan ikke alene beskyldes for at være årsag til dette, men det giver et uheldigt udgangspunkt for at diskutere billeder, hvis den ene part fra start føler sig trængt op i en krog, når kritik som udgangspunkt opfattes negativt.

Hvis man gerne vil afgive en kritik til andres fotos, findes der flere metoder til at opbygge en konstruktiv kritik

Hvis man gerne vil afgive en kritik til andres fotos, findes der flere metoder til at opbygge en konstruktiv kritik. En af de mere populære metoder er at begynde med noget positivt ved billedet, derefter nævne noget negativt (helst med forslag til rettelse) og afslutte kritikken med at nævne noget positivt. Dette bygger på, at negativ omtale af billedet slår modtageren hårdere end positive tilkendegivelser, og ved at bygge kritikken op med dobbelt så meget positivt som negativt, bliver modtageren mere lydhør for de forslag til rettelser denne modtager. Det kan i nogle tilfælde være fornuftigt at bruge en sådan fremgangsmåde, men den begrænser samtidigt kritikeren, fordi man så holder sig til en fast skabelon.

En anden fremgangsmåde

En anden fremgangsmåde, der giver mere frihed kritikeren, er at holde mund, hvis man ikke har noget fornuftigt at sige. Dette betyder ikke at man skal lade være med at påpege positive eller negative sider ved et billede, eller at man skal undlade dele af sin mening om billedet. Derimod skal man begrunde hvorfor, man er af den overbevisning. Hvis man ikke har tænkt sig at begrunde sine udsagn, undlader man ganske enkelt at inddrage disse punkter i kritikken, fordi de i bedste fald er nytteløse og i værste fald gør langt mere skade end gavn. Bruger man denne metode, kan det dog stadigvæk stærkt anbefales, at man balancerer positive og negative udsagn, men man behøver ikke nødvendigvis gøre det i et fast forhold eller en fast rækkefølge.

Læs fotograf interviews her

På dette tidspunkt sidder der sikkert en del og tænker, at det lyder som et stort arbejde at give billedkritik

På dette tidspunkt sidder der sikkert en del og tænker, at det lyder som et stort arbejde at give billedkritik – og det er det også, hvis den skal være dybdegående. Grundlaget for at give en kritik til et billede, skal ikke nødvendigvis være et ønske om at hjælpe andre med at blive bedre fotografer, men derimod et ønske om at udvikle sit eget billedsyn. Den tid man bruger på at give kritik til andres billeder, er derfor ofte i lige så høj grad tid, man bruger på at forbedre sig selv som fotograf. En rigtig god øvelse er at give kritik til et billede man anser for perfekt eller i hvert fald rigtigt godt, og gør man dette, fremkommer der en lang smøre om, hvor godt billedet er. Hvis hver enkelt positiv bemærkning i kritikken ledsages af en begrundelse herfor, finder man dog ret hurtigt ud af, hvorfor man kan lide billedet, og det giver en række nye værktøjer i bagagen, næste gang man selv er ude at fotografere. Øvelsen kan med fordel gentages på billeder, der ikke tiltaler én, så man også finder ud af, hvad man gerne vil undgå at medtage i sine egne billeder.

Selv om det kræver noget arbejde at give en grundig kritik…

Selv om det kræver noget arbejde at give en grundig kritik, vil langt de fleste være i stand til at give en brugbar kritik uden noget forudgående kendskab til foto, komposition eller teknik, så længe man blot husker at begrunde, hvorfor man nævner hvert enkelt punkt i sin kritik. Har man ikke tiden til at give et billede den helt store omgang, er der absolut heller ikke noget galt i at fokusere på delelementer af et billede – eksempelvis kan man nøjes med at give kritik til farver eller komposition, for på den måde at reducere “arbejdsbyrden” på det enkelte billede. Så længe begrundelserne for kritikken er til stede kan både kritikeren og en evt. modtager bruge kritikken konstruktivt.

Hvis der skal gives en ordentlig kritik til et billede

Hvis der skal gives en ordentlig kritik til et billede, er det dog ikke kun kommentatoren, der skal i spil. Fotografen kan i høj grad selv bidrage ved eksempelvis at give lidt oplysninger omkring, hvad formålet med billedet er. Alle billeder har et formål, og det er i høj grad dette man som kritiker bør forholde sig til. Hvis billedets eneste formål er at vise en særlig farvemutation hos en orkidé, er det ikke nødvendigvis et krav at billedet er knivskarpt eller har en fantastisk komposition, så længe blomstens farve fremgår af billedet. Dog vil et sådant billede næppe vække stor begejstring uden for en relativt snæver kreds af botanikere, men hvis det heller ikke er tanken bag fotoet, er der intet konstruktivt i at gøre opmærksomt på at fotoet er fotografisk uinteressant. Hvis billedets formål derimod er at vække begejstring uden for botanikkredsen, er der grobund for at give en konstruktiv kritik af billedet. Fotografen kan yderligere hjælpe kritikken på vej ved på forhånd at skrive om udfordringer under optagelsen eller redigeringen af billedet, for på den måde at få sporet kritikken ind på de områder fotografen gerne vil forbedre. Det kan også være en stor fordel at oplyse, hvor rutineret man betragter sig selv, for der er stor forskel på at give kritik til en nyudsprunget fotograf, der lige har købt sit første kamera, og den garvede fotograf, der har adskillige års erfaring med i bagagen.

Vil du gerne være bryllupsfotograf, læs om jobbet som fotograf til bryllup

Når man som fotograf modtager kritik…..

Når man som fotograf modtager kritik er det yderst vigtigt, at man forholder sig til den. Man skal absolut ikke give kritikeren blankt ret i alle kritikpunkterne uden at tænke sig om. Hvis man er enig i kritikken, giver det god mening at spørge ind til, om kritikeren har forslag til, hvordan det rent praktisk forbedres (hvis kritikeren ikke allerede har gjort dette). Er man uenig, kan man derimod forsøge at spørge ind til kritikerens begrundelser, hvis disse ikke er klare, eller man kan begrunde sine egne valg for derigennem at få en dialog omkring billedet i gang. Hvis man er så heldig at få en diskussion i gang omkring sit billede, er det virkelig noget, man kan lære meget af, da pingpongen frem og tilbage i høj grad giver stof til eftertanke, men det er langt fra altid, dette lader sig gøre.

Det er svært at tale kritik uden også at nævne selvkritik

Det er svært at tale kritik uden også at nævne selvkritik. Det siger sig selv, at det altid er en god ide at overveje om de billeder, man viser frem, lever op til de evner, man har. Generelt bliver man mere selvkritisk jo længere, man har fotograferet, og jo mere selvkritisk man er, jo hurtigere udvikler man sig også ofte, netop fordi man forholder sig til det, man laver. Når dette er sagt, nytter det dog heller ikke at holde sig tilbage med at vise sine billeder frem, da dette netop giver mulighed for at modtage den kritik fra andre, der udvikler én som fotograf. At give en ærlig billedkritik til sig selv er en kæmpe udfordring, men det er en del af udviklingen som fotograf.

Herunder følger et eksempel på en kort begrundet kritik af et af vores egne billeder

Herunder følger et eksempel på en kort begrundet kritik af et af vores egne billeder, der kan tjene som inspiration til, hvordan en ganske kort men konstruktiv kritik kan opbygges (samtalen er fiktiv og konstrueret til denne artikel):

Fotografen skriver om billedet: Jeg har længe ønsket at fotografere et artsportræt af en kernebider. I dag kom den så endelig på kortet ude ved min foderopstilling. Billedet er i efterbehandlingen beskåret så grenen kommer frem fra hjørnet, og farvetemperatur, kontrast og støj er justeret. Billedets data er: 500mm, f/4, 1/640 sek, ISO 400

Kritikeren skriver til billedet: Det er en flot kernebider i et rigtigt flot lys. Du har en god øjenkontakt med fuglen, så man føler nærhed med fuglen, og refleksionen i øjet giver liv til billedet. Jeg kunne godt tænke mig at hele halen var skarp, når der nu er tale om et artsportræt – er der en grund til at du har brugt f/4 i stedet for f/8?

Fotografen svarer: Tak for kommentaren. Jeg har brugt f/4 for at opnå tilstrækkelig sløring i baggrunden, hvis du betragter det lidt mørkere felt i baggrunden, kan du se, at baggrunden selv på største blænde fik nogle lidt skarpe overgange.

Kritikeren følger op: Det kan jeg godt følge. I så fald kan du, hvis du støder på fuglen igen, med fordel prøve at fotografere den, når den har siden til, så du ikke behøver at blænde så meget ned for at få hele fuglen i skarphedsplanet.

Fotografen svarer: Tak for forslaget. Har du et forslag til, hvordan jeg får fuglen til at vende siden til.

Kritikeren følger op: Det kommer an på det enkelte tilfælde, og derfor er det svært at sige noget konkret. Mit bedste bud er nok, at du bør være opmærksom på, hvornår fuglen vender siden til dig, så du er klar til at fotografere i det rigtige øjeblik.

Fotografen slutter af: Tak, det vil jeg prøve.

I dette tilfælde er der altså på ingen måde tale om en dybdegående kritik, men alligevel er hvert enkelt punkt i den indledende kritik begrundet – øjenkontakt giver nærhed, blink i øjet giver liv, og da det er et artsportræt, kunne halen med fordel være skarp.

Læs mere om fotografernes arbejde her.

%d bloggers like this: