Er du ikke til store kameraer og samtidig ikke er helt tilfreds med mulighederne i det lille bitte kamera i din smartphone, så er Sonys Lens Style (eller måske nærmere LifeStyle) kameraer måske lige sagen.

Sony DCS-QX30

Vi har tidligere skrevet om Sonys Lens Style kameraer, som umiddelbart ligner et objektiv uden kamera. Den nyeste version som bærer modelnavnet QX30, har, som navnet afslører, 30 gange optisk zoom.

Den enorme zoom giver dig mange muligheder, som du ellers skal have udstyr for rigtig mange tusinde kroner for at opnå.

Det perfekte kamera til den rette person

Hvorvidt DSC-QX30 er det rigtig kamera til dig, er meget svært at svare på. I vores anmeldelse har vi taget udgangspunkt i, at køberen er begrænset af sin smartphones kamera, men ikke er interesseret i et stort klodset kamera i tasken.

Med DSC-QX30 har du altid meget enkelt adgang til en udbygning af din smartphone og derigennem langt bedre billeder.

NFC er legende let

At koble et kamera sammen med en smartphone er der ikke noget nyt i. Der hvor filmen knækker for de fleste producenter, er brugervenligheden. Parring af kamera og smartphone kan være så langsommeligt og ustabilt, at ofte dropper det, fordi det er for kluntet.

Til vores anmeldelse fik vi stillet en Sony Xperia Z3 Android baseret smartphone til rådighed. Så snart vi havde hentet Sony PlayMemories fra GooglePlay, var det blot at lade QX30 og Z3 røre hinanden og forbindelsen var etableret. Lettere kan det simpelthen ikke gøres.

Android og iPhone

Parring mellem kamera og smartphone foregår forskelligt, om du bruger Android eller iOS. De fleste Android enheder har en NFC chip til enkel parring. Med iPhone er det lidt anderledes. Du indtaster kameraets WiFi kode, på samme måde som hvis du kobler din iPhone til din router hjemme.

Når først enhederne er parret, går resten lige let på både Android og iOS.

Stabiliteten er i top

Den sidste parameter som ofte er begrænsningen ved WiFi mellem kamera og smartphone, er stabiliteten. Tit og ofte tabes forbindelsen og man skal starte forfra med parring. Det er ikke tilfældet med DSC-QX30 og Xperia Z3.

Har de 2 enhende først været parret, husker Xperia Z3 kameraet og næste gang du skal bruge det, er det igen blot at lade enhederne røre hinanden. Det er så enkelt og præcist, at ingen mister tålmodigheden og dermed heller ikke mister det perfekte billede.

læs også: