Kreativ fotografering ved Rene Asmussen

Fotokursus – Når fotografiet er bedst, er det mere end en illustration. Det er en selvstændig fortælling, der vækker følelser og nye erkendelser hos beskueren. Et fotografi kan signalere nærvær og autencitet, som ingen ord kan. Et fotografi kan åbne øjnene for tilværelsens poetiske, grusomme, absurde, smukke og overraskende sider direkte og øjeblikkeligt.

Fotografiet fastfryser øjeblikket, og øjeblikket er udtryk for den tanke, du har, når du ser motivet i din linse. 
Den gode fotograf kendes på evnen til at se øjeblikket. Men for at dette øjeblik kan blive særligt, skal du lære at se og komponere billedet, før du trykker på knappen.

fotograf-fotograf

Digital billedbehandling

Når billedet er taget, skal det redigeres, og ved computeren starter en ny kreativ proces. Det er her du lærer at få det budskab frem, du har i tankerne. Ved computeren kan vi tænke i billeder på en helt anden måde end tidligere, fordi redigeringsmulighederne er utallige. Det er kunstneren i dig. Som værktøj bruger vi Adobe Photoshop. Genremæssigt beskæftiger vi os med mode, portræt, landskab.

kunst_fotograf_asmussen

Undervisning ved Rene asmussen

René Asmussen er en af landets bedste kreative fotografer, og har flere gange gjort sig bemærket i international sammenhæng. René brænder for fotografiet og særligt den kunstneriske tilgang.

fotokunst-fotograf

René Asmussen er en af landets bedste kreative fotografer, og har flere gange gjort sig bemærket i international sammenhæng. Han har vundet både Jyske mesterskaber, DM og VM og adskillige medaljer ved verdens største fotokonkurrence – Trierenberg Super Circuit – som får indsendt over 40.000 billeder. René har arbejdet kreativt med fotografiet og evner at skabe tryllebindende værker uden at fokusere på kamera-teknik, som han dog mestrer til fulde. René har en gribende evne til at inspirere en forsamling og er god til at lære fra sig. Han brænder for fotografiet og den kunstneriske tilgang til det.
%d bloggers like this: