Mange holder af at fodre vinterens fugle i haven og nyde synet af dem

Lær at fotografere havens fugle – Mange holder af at fodre vinterens fugle i haven og nyde synet af dem, og det er med god grund, for de danske småfugle har et væld af former, farver og personligheder, der gør dem til en fryd at betragte. Dette er også grunden til, at mange fotografer gør forsøget med at fotografere småfugle. Fuglene udgør fantastiske motiver, men når man først har prøvet at fotografere dem, ved man også, at det ikke er helt så lige til, som det virkede, da man fik ideen. Nogle fotografer opgiver måske ligefrem at få de gode fotos af småfuglene på kortet,fordi det synes umuligt at komme tæt nok på fuglene og få dem til at sidde stille længe nok til, at man kan nå at trykke på udløserknappen.

Se fotos fra Helsingør her

På dette kursus vil du lære nogle simple men meget effektive teknikker til at få rigtigt gode billeder af vinterhavens fugle

På dette kursus vil du lære nogle simple men meget effektive teknikker til at få rigtigt gode billeder af vinterhavens fugle. Kurset bygger i høj grad på praktisk fotografering, så du får at se, hvordan og hvorfor teknikkerne virker i den enkelte situation. Dette betyder også, at du ikke blot kommer hjem fra kurset med nye kundskaber, men også med gode billeder, og derigennem en dybere forståelse af, hvorfor teorien virker i praksis.Kursets grundstruktur kan ses nedenfor, men indholdet kan tilpasses dine konkrete ønsker og problemstillinger, så du får så meget som overhovedet muligt ud af kurset.

Kursets indhold:

Vi starter med en gennemgang af kamera, objektiv og resten af udstyret, der bliver brugt i forbindelse med netop denne gren af fuglefotograferingen. Under denne gennemgang vil dine kameraindstillinger blive optimeret, så eksponering, lysmåling og autofokus er sat op til fotografering af de hurtige fugle. Herefter går vi ned til skjulet hvorfra småfuglene skal fotograferes. Du vil også få en gennemgang af fugleadfærd, der vil blive udnyttet under fotograferingen og ikke mindst, hvordan man som fuglefotograf via sin egen adfærd forhindrer at genere og stresse fuglene, når der fotograferes.

Inden vi sætter os til rette får du en hurtig gennemgang af, hvordan fuglenes bevægelsesmønstre er på dette sted, hvorfor skjulet er placeret som det er, og hvilke metoder der er brugt for at få fuglene til at lande foran skjulet i et miljø, der er velegnet til billeder.

Når vi er på plads i skjulet, er det tid til at omsætte teori til praksis

Når vi er på plads i skjulet, er det tid til at omsætte teori til praksis. Efter nogle ganske få minutter vil de første fugle begynde at lande foran skjulet, og du vil begynde at fotografere fuglene med baggrund i den teori, der netop er blevet gennemgået. Du vil blive guidet grundigt i, hvordan du skal håndtere den enkelte situation, og hvorfor det er hensigtsmæssigt at håndtere situationen på denne måde. Der vil i denne forbindelse især blive lagt vægt på nogle få emner, der er vigtige at få ind under huden. Disse emner omfatter som udgangspunkt, hvordan du sikrer, at billedet bliver knivskarpt og indstilling af kameraet, så billederne bliver belyst korrekt, samt hvordan du når at finde fuglen i kameraets søger og komponere billedet, før den er fløjet igen. Der vil i høj grad blive taget hensyn til netop dine ønsker og dit erfaringsniveau, så du er sikret det bedst mulige udbytte af kurset, hvorfor disse emner kun skal betragtes som et udgangspunkt. Der vil løbende blive givet gode råd til, hvordan du med fordel kan komponere dine billeder, og hvorfor disse kompositioner er effektive.

Der vil hele tiden være mulighed for at stille spørgsmål (og det er helt i orden at stille det samme spørgsmål 10 gange!) og trænger du til en pause, kan vi gå en kort tur ud fra skjulet og strække benene efter behov.

Se en fotograf på arbejde i Nordsjælland

Når vi forlader skjulet vil der være en opsamling og evaluering, hvor du får gode råd til, hvordan du kommer videre med at fotografere fugle.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at fuglenes forekomst er påvirket af vejret. Der er altid fugle ved skjulet, men arterne kan variere som følge af vejret, og antallet kan også svinge, om end det ikke er noget, der har praktisk betydning for kursets indhold. Hvis spurvehøgen lægger vejen forbi enten før eller under kurset har dette betydning for antallet af fugle, der efterfølgende ses ved skjulet, men som regel kommer de fleste småfugle igen i løbet af 20-30 minutter (og spurvehøgen er jo også ganske flot at fotografere).

Deltagerens forudsætninger:

Uanset om du er nybegynder eller har flere års fotoerfaring, vil du få stor glæde af dette kursus, hvis du ønsker at fotografere småfugle. Du skal være i besiddelse af et kamera med en relativt kraftig tele. Det anbefales, at du benytter et spejlreflekskamera med et objektiv, der har en brændvidde på mindst 300mm, og at du har et stabilt stativ til kameraet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit udstyr er egnet til formålet, er du mere end velkommen til at spørge. Har du brug for at låne udstyr (f.eks. et stativ) kan du blot skrive, så finder vi en løsning.

Læs mere om fotografer i Danmark her