Identificér dit kamerabehov

• Hvad skal du bruge kameraet til?
• Hvilken type billeder vil du gerne tage? (portrætter, produktfoto, makro, landskaber, sport, natur)
• I hvilke omgivelser vil du oftest fotografere? (på farten, indendørs, udendørs, studio)
• Vil du have et kamera, hvor du “bare” skal pege og trykke på knappen, eller har du lyst til at lære selv at udnytte alle kameraets muligheder?
• Hvor erfaren er du?
• Hvilke funktioner har du mest brug for? (zoom, vidvinkel, billedstabilisering osv.)
• Hvor meget betyder kameraets størrelse for dig?
• Pris

Inden du går i gang med at købe et kamera, så overvej ovennævnte punkter. Det burde gøre dig i stand til meget lettere at afgøre, hvad du har egentlig har brug for. Vi ved alle, hvor surt det kan være, at få investeret i noget, der ikke lige helt dækker behovet.

Spejlrefleks (D-SLR) eller pej-og-skyd kamera?

Spejlreflekskamera er efterhånden ved at være kommet i en prisklasse, hvor næsten alle kan være med. Men selvom prisen er billig, er spejlreflekskameraerne ikke bedst til alle formål.
I tabellen herunder, er der lavet en sammenligning, der viser, hvornår du skal vælge den ene type kamera frem for den anden. Det skal retfærdigvis nævnes, at der er stor forskel indenfor spejlrefleks kamera og pej-og-skyd kameraer, og derfor er tale om generelle betragtelser.

Fordele og ulemper ved pej-og-skyd kameraer

• De fleste pej-og-skyd kameraer er små, og kan bæres rundt som f.eks. en mobiltelefon eller en pung. De vejer ikke ret meget, og man skal ikke bekymre sig om plads til “kameratasken” i bagagen. Til mange pej-og-skyd kameraer følger et lille beskyttelsesetui med, som kameraet blot kan pakkes i, og så er det let at have med. Derfor er det en god løsning, hvis man skal rejse.

• Med et pej-og-skyd kamera, skal man ikke tænke over indstillinger som lukkertid, iso, fokus og blænde, men bare koncenterere sig om at pege på det ønskede motiv, som “pej-og-skyd” navnet angiver.

• For begyndere er det nemt at gå til et kamera med en fast monteret linse. Det er bare én ting mindre at tænke på. Vil man gerne fotografere særlige motiver, som makro, portrætter, fugle eller andet, kan dette dog være en begrænsning, som kan gøre det nødvendigt med et spejlreflekskamera, hvor det er muligt at skifte linse efter behov.

• En feature der både kan være en fordel og ulempe er, at man på pej-og-skyd kameraer ikke kan differentiere mellem forgrund, motiv og baggrund. Det gør det let at tage gode feriebilleder, uden at man skal til at bruge tid på at indstille fokus, lukkertid, blænde, iso osv., som man skal på et spejlreflekskamera, men man kan ikke få motiver til at se ud som øjet ville se dem i virkeligheden.

• I pej-og-skyd kameraerne i selve billedsensoren mindre end den er på spejlreflekskameraer, og derfor er opløsningen på billederne ikke egnet til at blive printet ud i ret store formater. Så længe billederne skal bruges på en computerskærm som f.eks. Feriebilleder på facebook, el lign., er det dog absolut ligegyldigt, da man ikke vil kunne se forskel.

• I mørke kan pej-og-skyd kameraer som regel kun kompensere digitalt for det manglende lys, hvilket giver dårlige billeder. Blitzen på pej-og-skyd kameraer er i bedste fald elendig, og kan kun bruges, hvis man er meget tæt på motivet.

Fordele og ulemper ved spejlreflekskamera

• Den alt-overskyggende fordel ved spejlreflekskamera er, at billedkvaliteten er rigtig god pga. den store billedsensor, samt muligheden for at bruge en linse, der passer til situationen. En god linse på et spejlreflekskamera kan tage rigtig meget lys ind på kort tid, og derfor kan der tages billeder under langt sværere lysforhold end pej-og-skyd kameraet kan klare.

• Du har fuld kontrol over alle indstillingsmulighederne, og når du får lært at bruge dem, så har du kreativ frihed til at bestemme, f.eks. hvor levende vand, der bevæger sig skal se ud, hvor stor eksponering du vil have, hvordan dybdeskarpheden skal være osv. Det er også muligt at sætte alle indstillinger på “auto”, men hvis det er tilfældet, så kan man ligeså godt bruge et pej-og-skyd kamera.

•En af de store ulemper ved spejlreflekskamera er, at det er besværligt at flytte det nødvendige udstyr med rundt. Til mange typer foto, er det en klar fordel at have en trefod at stille kameraet på, og i mange sitationer kan det også være en god ide med en eller flere blitz, linser, fjernudløser og jeg skal gi dig skal jeg. Det fylder hurtigt en rygsæk.

• Når alt det “nødvendige” ovennævnte udstyr skal betales, så er det langt dyrere end en pej-og-skyd kamera.

• Et spejlreflekskamera skal vedligeholdes engang imellem, sensoren skal renses og optikken skal gøres ren.

Ud fra fordelene og ulemperne for begge typer kamera, bør du nu have et godt grundlag for at vælge, hvad du skal gå efter. Indenfor de to kategorier, findes der et hav af valgmuligheder, hvor nogle pej-og-skyd kameraer har nogle af fordelene fra spejlrefleks og omvendt. Vi ser nærmere på nogle konkrete kameraer i kommende indlæg.

Læs også: