Canon EOS 70D er det nyeste spejlrefleks i Canons entusiastserie

Canon EOS 70D er det nyeste spejlrefleks i Canons entusiastserie. Det byder på en ny billedsensor, indbygget Wi-Fi, drejeskærm og et fokus system der er arvet fra storebroderen Canon EOS 7D. På papiret er det et spændende kamera, men hvordan er kameraet at bruge i praksis?

Betjening

Det er vigtigt at kameraet ligger godt i hånden, når man bruger det. Hvis ikke kameraet er behageligt at arbejde med, fordi det er for småt, for stort, eller fordi knapperne er placeret uhensigtsmæssige steder, kan det give anledning til frustrationer i den daglige brug eller endnu værre, at man går glip af billeder, fordi kameraet er for langsomt at betjene. Hvordan man betjener kameraet, og hvordan det ligger i hånden er dog så individuelt, at det er umuligt at give en entydig bedømmelse, hvorfor dette afsnit bør læses med passende forbehold.

Canon EOS 70D er skrumpet lidt i bredden i forhold til sin forgænger Canon EOS 60D, men det ligger stadigvæk godt i hånden, omend det til min hånd er en smule på den lille side i højden. Dette kan dog let afhjælpes med et batterigreb.

Udløserknappen er på Canon EOS 70D todelt

Udløserknappen er på Canon EOS 70D todelt, således at man, når knappen er trykket halv ned, mærker en lille modstand før knappen trykkes helt i bund for at tage billedet. Om det er en fordel eller ulempe må være op til den enkelte fotograf at afgøre. Jeg foretrækker de trinløse udløserknapper, da det gør det en lille smule lettere at tage skarpe billeder på lange lukkertider, fordi man ikke så let kommer til at give et ryk i kameraet når udløseren trykkes helt ned. I praksis er der dog nok tale om en ubetydelighed i forhold til at få skarpere billeder, så om den todelte udløserknap er godt eller skidt vil i høj grad bero på personlige præferencer.

Kommandovælgeren (hjulet ved pegefingeren) har mindre modstand, end jeg kender det fra Canon EOS 7D, og gummiet, den er lavet af, er en smule blødere, hvilket gør hjulet behageligt at arbejde med. Betjeningshjulet på kameraets bagside er jeg til gengæld knap så begejstret for. Det er efter min mening for småt, da tommelfingerens midterste del ikke hviler naturligt på hjulet.

Min største anke over betjeningen af Canon EOS 70D er dog ikke noget der er på kameraet, det er noget der mangler. Joysticket, man på Canon EOS 7D kan bruge til at vælge fokuspunkter med, mangler på 70D. Ganske vist er der mulighed for at indstille kameraet så multikontrollen, der er indesluttet af betjeningshjulet på kameraets bagside, kan bruges til at vælge fokuspunkt. Det virker bare ikke særligt godt. Multikontrollen sidder så langt nede, at man skal ændre sit greb på kameraet når fokuspunktet skal skiftes. Dette er ekstremt uhensigtsmæssigt, hvis man skal have flyttet fokuspunktet i en fart til eksempelvis actionfotografering. Jeg flytter konstant fokuspunktet, når jeg fotograferer fugle, så for mig er det af afgørende betydning, at det er hurtigt og let at ændre dette.

Ud over dette har jeg ikke nogen indvendinger mod kameraets betjening. Der er dedikerede knapper til ISO og fokuseringsmetode (One Shot, AI Focus og AI Servo), hvilket er som det skal være. Hvidbalancen skal indstilles under et menupunkt, men det er ikke noget jeg har oplevet som et problem, da jeg som regel bruger den samme indstilling på alle mine billeder og derefter retter hvidbalancen på RAW-billederne under konverteringen.

Bufferen tillader i følge Canon optagelse af op mod 16 RAW-billeder før hastigheden reduceres. Det er sket en gang i mellem, at jeg har ramt bufferloftet som, med det Sandisk 45 MB/s kort jeg har brugt, har været omkring 12 billeder. Det har dog ikke været noget større problem, og kamerasegmentet taget i betragtning er det også en acceptabel bufferstørrelse.

Læs flere fotoartikler her

Som noget nyt, for Canons kameraer i dette prisleje

Som noget nyt, for Canons kameraer i dette prisleje, er Canon EOS 70D udstyret med en trykfølsom skærm, der kan drejes og vippes i alle retninger. Betjeningen af skærmen foregår ved at trykke med fingrene ganske lig en smartphone, men knapper og hjul kan stadigvæk bruges til betjeningen af kameraets menuer, hvis man foretrækker dette. Der er respons med det samme, når der trykkes på skærmen, så her er intet at udsætte. I liveview kan man ændre fokuspunktet med den trykfølsomme skærm, og det er en stor forbedring i forhold til kameraer, der ikke har trykfølsom skærm, hvor det kan tage en del tid at få fokuspunktet flyttet fra den ene ende af skærmen til den anden. Hvis man ikke er dus med trykfølsomme skærme, kan man dog stadigvæk flytte fokuspunktet i liveview med kameraets multikontrol, så man får på dette område både i pose og i sæk. Den eneste ulempe jeg har oplevet ved den trykfølsomme skærm er, at jeg nogen gange kommer til at flytte fokuspunktet i liveview ved et uheld, når jeg drejer skærmen og/eller slår touchshutter (der gør at kameraet tager billeder ved tryk på skærmen) til – også selv om jeg ikke har registreret, at min finger har ramt displayet. Det er muligt, at man ved længere tids brug af kameraet tillægger sig de vaner, der er nødvendige for at undgå at trykke på displayet ved et uheld, men jeg er ikke fuldstændigt overbevist om dette, for når skærmen drejes, skal der ikke særligt meget til, før man kommer til at røre ved den. Er man ikke så forsigtigt anlagt ved betjeningen af kameraet, vil dette muligvis være et irritationsmoment.

Drejeskærmen er et stort plus til makrofotografen. Den bevægelige skærm gør, at man meget hurtigt kan få kameraet placeret i nogle vinkler som tidligere ville kræve en akrobats smidighed. Skærmens eneste svaghed er, at den kan være noget svær at betjene i solskin – også selv om man har drejet den hen mod sig. Dette skyldes til dels, at den hurtigt bliver fedtet lidt til, når man bruger sine fingre på den trykfølsomme skærm. Det er dog stadigvæk betydeligt lettere at se billedet på 70D’s skærm, end det er at se billedet på 7D’s skærm i solskin, netop fordi førstnævntes skærm kan vippes. I solskin hjælper det lidt hvis skærmen skrues op på højeste lysstyrke, men selv da kan det være svært at se billedet på skærmen, når solen skinner på den. Hvis skærmen ikke er udsat for direkte sollys er den ganske tydelig og fungerer uden nogen problemer. Selv om skærmen kan vippes og drejes som man lyster virker den ganske robust i hængslet og uden nogen form for slør. Alt i alt er den nye trykfølsomme drejeskærm en stor forbedring over tidligere modeller uden disse funktioner, og hvis man er til makrofotografering, hvor man tit skal ud i nogle vanskelige stillinger, er der ingen tvivl om, at en sådan skærm er som sendt fra himlen.

Se professionelle fotografer fotografere med Canon kamera

Kameraets batterilevetid er ganske fornuftig. Jeg har ikke lavet nogen kontrolleret test af batteriforbruget, men ved almindelig blandet brug af søgeren og liveview til fotografering holder kameraet til 800-900 billeder på en opladning. Ved intensiv brug af liveview med højeste lysstyrke på skærmen tager jeg omkring 400-500 billeder på en opladning, hvilket absolut er godkendt, når man tager i betragtning, at det ikke kan undgås, at skærmen bruger en del strøm. Jeg har endnu ikke været på en fototur med dette kamera, hvor liveview ikke er blevet brugt, så hvor mange billeder der kan tages på en opladningen, hvis man udelukkende bruger søgeren, kan jeg ikke sige med sikkerhed. Et forsigtigt bud er omkring 1000 billeder og sikkert mere til, hvilket fint rækker til en god dags blandet naturfotografering (i hvert fald for mig). Hvis man bruger Wi-Fi skal man regne med, at dette også tager en hel del batteri, så hvis man i en periode ikke bruger Wi-Fi, er det en god ide at slå det fra for at spare på batteriet.

Autofokus

Fokushastigheden og -præcisionen er af yderste vigtighed, når det kommer til naturfotografering. Især fuglefotografering og makrofotografering er nådesløse genrer, og hvis ikke fokus sidder med millimeters nøjagtighed, kan man lige så godt smide billederne i papirkurven, fordi dybdeskarpheden er papirtynd. Lige så vigtig som autofokus er på et kamera til naturfotografering, lige så svært er det at designe en ordentlig test, der kan afsløre stærke og svage sider ved autofokus og som samtidigt er repeterbar uden for store fejlkilder. Problemet bliver ikke mindre af, at kombinationen af objektiv og kamera spiller en mindst lige så stor rolle, så man reelt set tester fokushastigheden af en given objektiv- og kamerakombination i stedet for at teste kameraet i sig selv. En større uddybning af dette emne kan læses på http://www.lensrentals.com/blog/2012/08/autofocus-reality-part-3b-canon-cameras, men kort og godt er konklusionen, at ældre kameraer ikke kan udnytte nye objektivers større autofokuspræcision, samt at nye kameraers forbedrede autofokus ikke kan udnyttes på ældre objektiver. Dette har forhåbentligt givet en forståelse for, at der ikke er noget simpelt svar på, hvor god autofokus på Canon EOS 70D er, og om autofokus er hurtigere eller langsommere på 70D end eksempelvis Canon EOS 7D.

Med alt dette in mente er en objektiv vurdering af autofokushastighed og præcision på Canon EOS 70D næppe mulig at foretage, så den samtidigt er relevant i forhold til brug i felten. Derfor følger her en vurdering af autofokus baseret på de erfaringer jeg har gjort mig med Canon EOS 70D i felten. Jeg har primært brugt kameraet i kombination med Canon EF 100mm f/2.8L IS USM, da jeg på forhånd har haft en forestilling om, at Canon EOS 70D vil egne sig godt som et kamera til makrofotografering.

Når jeg fotograferer uden brug af liveview, bruger jeg stort set altid autofokus, og jeg fotograferer meget ofte håndholdt når jeg tager makrobilleder (modsat mange andres anbefalinger). Autofokus er derfor sat til AI Servo, der gør, at kameraet fokuserer kontinuert og dermed (forhåbentligt) kompenserer for de fejlfokuseringer, der ellers vil opstå fordi man altid bevæger sig nogle millimeter frem og tilbage ved håndholdt fotografering. Mit indtryk af autofokushastigheden og -præcisionen er overvejende positivt. Fokus findes som regel lynhurtigt og sidder lige i skabet, så det er der ikke noget at udsætte på. I forhold til Canon EOS 7D kan jeg ikke mærke den store forskel, og kameraerne har da også stort set samme 19-punkts fokussystem. Forskellen på fokussystemet de to kameraer i mellem er, så vidt jeg kan vurdere, at Canon EOS 7D har nogle flere muligheder for at optimere autofokus til egne behov og ønsker. Til tider er dette yderst praktisk, men det kan også give grå hår i nakken, fordi det kræver en del forsøg og indsigt i fokussystemet at få det til at fungere optimalt. Jeg har slet ikke haft brug for at tilpasse Canon EOS 70D i brugertilpasningsmenuerne, så på det har været utroligt let at gå til.

Når man skal indstille sine fokuspunkter har man mulighed for enten at vælge et enkelt fokuspunkt, en gruppe med 9 fokuspunkter eller alle fokuspunkterne på samme tid. Som regel bruger jeg et enkelt fokus og flytter så dette manuelt rundt i søgeren til det sted i billedet, der skal være i fokus. På Canon EOS 7D kan man yderligere vælge udvidet AF-punkt og Spot AF, og selv om jeg ikke bruger disse så tit, har jeg alligevel været i et par situationer med Canon EOS 70D, hvor jeg virkeligt har savnet disse funktioner, for at kunne fokusere som jeg gerne vil. Jeg kender ikke Canons ræsonnement bag at fjerne disse muligheder på Canon EOS 70D, men det ville have klædt kameraet at have haft dem, for at være helt oppe at ringe på autofokusfronten. Jeg har nogle gange oplevet at kameraet tror, at der er fundet fokus, uden det er i nærheden af at have fokus. Således låses fokus altså på et fuldstændigt sløret billede. Om det er kombinationen af kamera og objektiv, der gør det, tør jeg ikke sige, men drejes fokusringen på objektivet en lille smule i den rigtige retning, finder kameraet hurtigt korrekt fokus herefter. Hvis der er andre 70D-brugere der har oplevet det samme, vil det være interessant at høre om dette.

Kort og godt er autofokus fremragende uden at kræve avancerede brugerindstillinger, når man fotograferer med brug af søgeren. Brugervenligheden er dog prioriteret på bekostning af nogle af de justeringsmuligheder der kendes fra Canon EOS 7D, så man kan ikke i lige så høj grad tilpasse kameraet til specifikke situationer.

En af de helt store nyheder der er introduceret med Canon EOS 70D er en ny teknologi til autofokusering i liveview med det mundrette navn Dual Pixel CMOS AF. Hidtil har Canons kameraer fokuseret i liveview med kontrastdetektion, der er en præcis men også langsommelig fokuseringsmetode. Resultatet er, at autofokus i liveview på eksempelvis Canon EOS 7D er dræbende langsom. Dual Pixel CMOS AF på Canon EOS 70D virker dog ved fasedetektion, der er betydeligt hurtigere fokuseringsmetode. Hvis man har en lille (eller stor) nørd i maven og gerne vil vide mere om denne teknologi, er der en letforståelig forklaring på Canon USA’s hjemmeside http://www.usa.canon.com/cusa/consumer/products/.

Jeg tør godt skrive under på, at der er sket en voldsom forbedring af autofokushastigheden i liveview på Canon EOS 70D i forhold til de ældre kameraer med kontrastdetektion. Autofokushastigheden i liveview er dog stadigvæk ikke helt så hurtig som ved brug af søgeren, men den er absolut godkendt og meget brugbar. I godt lys er liveview autofokus kun marginalt langsommere, end når der autofokuseres på traditionel vis.

Jeg har haft problemer med at kameraet i liveview fokuserer på det bagerste af motivet i stedet for at fokusere på den del af motivet, der er nærmest kameraet. I liveview giver det ikke mening, at der er tale om backfocus, da det er billedsensoren, der bruges til at fokusere med. Ikke desto mindre har jeg kontrolleret kamera- og objektivkombinationen for front-/backfocus, og der er ingen problemer. Jeg kan ikke med garanti sige, hvorfor fokus ofte er for langt tilbage i billedet, når der bruges liveview. Jeg har dog en formodning om, at autofokus i liveview er meget følsom over for kanter i billederne og derfor lægger fokus på eksempelvis en blomsts bagerste kronblade i stedet for at have fokus på støvdragerne, fordi fokuspunktet er så stort i liveview, at begge dele er inden for fokuspunktet. Da jeg som regel har brugt kameraet håndholdt, kan det heller ikke udelukkes at det er en bruger fejl, men i så fald ville jeg forvente lige så mange billeder med fokus for langt fremme i billedet, og det har jeg endnu ikke oplevet. Yderligere bruger jeg mit Canon EOS 7D på samme måde (med samme objektiv), hvor jeg ikke har oplevet samme tendens.

I liveview

I liveview har man fire valgmuligheder for at indstille autofokus, hvoraf de tre første bruger den nye Dual Pixel CMOS AF til at fokusere med: Ansigtsgenkendelse, Flexizone AF i hele billedet, Flexizone AF i et punkt og Quick Mode. Jeg har afprøvet alle mulighederne, men jeg har hovedsageligt brugt Flexizone AF i et punkt. Ansigtsgenkendelse
virker ikke særligt godt til naturfotos, fordi det er optimeret til at genkende og følge ansigter, hvilket jo ikke er det typiske naturmotiv. Kan kameraet ikke finde et ansigt fungerer denne fokuseringsmetode tilsyneladende lige som Flexizone AF. Ved brug af Flexizone AF i hele billedet vælger kameraet selv, hvor i billedet der skal fokuseres, uden brugeren har indflydelse på dette. Dette er ikke en egenskab, jeg er særligt begejstret for til naturfotos, hvor præcis fokusering ofte er af yderste vigtighed. Vælger man derimod Flexizone AF i et enkelt punkt, kan man selv rykke fokuspunktet rundt i billedet og vælge hvor fokus skal være, hvilket er klart at foretrække til naturfotos. Hvis man indstiller fokuseringen i liveview til Quick Mode, bruger kameraet den autofokussensor, der bruges når man tager billeder på traditionelvis gennem søgeren, og derfor er fokushastigheden den samme som ved “traditionel” fotografering. Dette betyder også at spejlet klapper op, så man under fokuseringen ikke kan se noget på liveview skærmen, hvilket kan gøre det svært at holde fokuspunktet placeret det ønskede sted i billedet. Til gengæld er fokuspunktet i Quick Mode betydeligt mindre end i de andre fokuseringsmetoder. Kan kameraet holdes stille nok, kan man derfor, i de situationer hvor fokuspunktet ellers er for stort, drage fordel af dette. Da Dual Pixel CMOS AF har gjort fotografering med liveview betydeligt hurtigere end tidligere, foretrækker jeg at bruge Flexizone AF med et enkelt punkt, da jeg så selv har valgfrihed til at vælge placeringen af fokus og hele tiden har mulighed for at se, hvad der sker på skærmen. Jeg gætter på at langt de fleste naturfotografer også vil foretrække denne fokuseringsmetode, og en gang i mellem kombinere den med Quick Mode i de situationer, der kræver det.

I liveview kan man yderligere indstille kameraet til kontinuert at fokusere eller til kun at fokusere, når udløserknappen trykkes halvt ned. Hvis man vælger kontinuert fokusering, sørger kameraet for hele tiden at holde billedet i fokus, selv om man ikke aktivt gør noget for at fokusere. Til gengæld holder den kontinuerte fokusering op i det øjeblik man selv tager over og trykker udløserknappen halvt ned. Dermed kan kontinuert fokusering ikke sammenlignes med AI Servo, da fokus ikke følger motivet, når der tages billeder i en serie. Det eneste formål med den kontinuerte fokusering er at øge fokushastigheden ved hele tiden (næsten) at have motivet i fokus. Hvis man ikke har kontinuert fokus slået til i liveview, fokuseres der kun, når udløseren trykkes halvt ned, og fokuseringen stopper ingen, når der enten er fundet fokus eller knappen slippes.

Det ville have været et stort plus til eksempelvis håndholdt makrofotografering, hvis det havde været muligt at bruge AI Servo i liveview, som man eksempelvis kan med Canons spejlløse kamera Canon EOS M, men det er nok kun guderne og et par Canondesignere og -ingeniører, der kan give svar på, hvorfor denne mulighed er udeladt i Canon EOS 70D.

Se professionel fotograf skyde bryllupper med Canon spejlrefleks

Billedkvalitet

Raw-billederne fra Canon EOS 70D er noget anderledes end fra de Canon kameraer jeg tidligere har haft fingrene i (Canon EOS 5D mark II, 7D, 400D og M). RAW-filerne har ved import i Lightroom 5 meget svagere kontrast og lavere farvemætning end ved nogen af de nævnte kameraer, når der benyttes samme kameraprofil. Dette gør dog også, at der er betydeligt mere at arbejde med i konverteringen af RAW-filen , så det bliver lettere at finjustere billedet. Billedstøjen på Canon EOS 70D er ikke væsentlig forskellig fra de andre nuværende Canon cropkameraer, når det drejer sig om luminans støj (det man ser som korn i billedet) og farvestøj. Til gengæld er den støjtype, der hedder banding, reduceret markant på 70D. Banding viser sig i form af lige streger af støj igennem billedet, og menneskeøjet er meget sensitivt over for netop denne type støj. Det er derfor glædeligt at se en klar forbedring på dette punkt over eksempelvis Canon EOS 7D. Selv om billedkvaliteten er en smule bedre på 70D end på cropkameraerne med den vidt udbredte 18MP-sensor, kan billedkvaliteten alene næppe retfærdiggøre en opgradering fra et af disse kameraer.

Når man betragter støjen i et billede er det vigtigt at være opmærksom på, at denne ikke udelukkende er afhængig af kameraet. Først og fremmest indeholder lys en “indbygget” støj, da fotonerne ikke rammer sensoren jævnt, men derimod følger en poisson fordeling. Dette gør, at kamerasensorens pixels ikke modtager den samme mængde lys, hvorfor nogle pixels i billedet bliver lidt lysere og andre lidt mørkere, hvilket opfattes som støj, når billedet betragtes. Yderligere har lysmængden, der er til rådighed, og kameraets temperatur også indflydelse på, hvor meget støj der fremtræder i billedet. Hvis man vil gå objektivt til værks, når det vurderes hvor meget et kamera støjer, er det derfor nødvendigt med en stabil lyskilde, ensartetet temperatur osv. Fordelen ved at teste på denne måde er, at kameraer direkte kan sammenlignes med hinanden, men til gengæld er det de færreste, der i praksis fotograferer på denne måde, hvorfor situationen der testes under ikke nødvendigvis repræsenterer den virkelige brug af kameraet. Herunder følger et billede af en Rød Skovlilje, der er fotograferet med en ISO fra 100-6400 i hele trin. Jævnfør ovenstående kan billedet ikke bruges til direkte sammenligning, fordi det er taget med naturligt lys, men til gengæld er billedet af et motiv i felten, som man ofte finder det. Lyset ændrede sig en smule under optagelsen af billedserien så billederne fra og med ISO 1600 til og med ISO 3200 er ca. 1/3 blændetrin lysere end de andre billeder. Al støjreduktion er slået fra i Lightroom 5, der er brugt til at konvertere RAW-filerne. Af hensyn til den måde billederne er sat sammen på, er det oprindelige billede blevet beskåret, men der er ikke foretaget nedskalering af billedet efterfølgende.

Wi-Fi

En af de største nyheder i Canon EOS 70D er, at Wi-Fi nu er blevet integreret i kameraet, hvilket gør det muligt at fjernstyre kameraet trådløst fra en smartphone. Jeg har tidligere brugt kabler til at fjernstyrekameraet fra en computer, hvilket bestemt ikke har været uden problemer – i sær pga. langsom responstid ved større afstande. Det er en god ide at kigge i manualen når en telefon, eller en anden computer med Wi-Fi forbindelse, skal registreres på kameraet første gang, selv om opsætningen er rimeligt simpel at foretage. Wi-Fi aktiveres ganske let i et menupunkt og når man har fået registreret sin telefon på kameraet, finder kamera og telefon hinanden automatisk.

For at kunne fjernstyre kameraet skal man først downloade en gratis app, Canon har udviklet. Med denne app kan man styre de basale funktioner på kameraet som lukkertid, blænde, ISO, fokuspunkt, liveview og selvfølgelig udløserknappen. Man kan under indstillinger i appens hovedmenu adskille autofokus fra udløserknappen, så det er muligt at autofokusere uden at tage et billede. Der er ligeledes mulighed for at fokusere manuelt via appen. Rækkevidden på Wi-Fi’en kunne være bedre, hvilket begrænser brugbarheden noget. I lige linje er det muligt at betjene kameraet på omkring 10 meters afstand med min telefon (Samsung Galaxy S PLUS), og det er ikke voldsomt imponerende. Hertil skal det siges, at den telefon eller computer, der bruges til at fjernbetjene kameraet må have lige så meget at skulle have sagt. Kameraet reagerer hurtigt, når man betjener det fra telefonen, men livebilledet, der sendes fra kameraets liveview til telefonen hakker noget i det. Alt i alt er min oplevelse af Wi-Fi en lidt blandet fornøjelse. Responstiden fra telefon til kamera er god, men rækkevidden begrænser brugbarheden en del, så til eksempelvis redefotografering med fjernstyret kamera er et kabel til en computer nok stadigvæk det bedste bud.

Konklusion

Canon EOS 70D er på papiret et rigtigt stærkt kamera, og i praksis lever helt afgjort det op til forventningerne. Det eneste punkt, hvor 70D virkeligt falder igennem, er betjeningen af fokuspunkter, hvor betjeningspladen er placeret håbløst, hvis man skal skifte fokuspunkt uden at tage kameraet fra øjet og skifte greb. RAW-filerne er mindre kontrastfyldte end på tidligere Canonkameraer, men det gør dem i mange situationer lettere at arbejde med i redigeringen. Der er ikke helt så megen støj i billederne som på Canon EOS 7D, men der er ikke en verden til forskel. Fokushastigheden og præcisionen er rigtig god, og især i liveview er der virkeligt sket store forbedringer, omend det ville have være rart med mulighed for AI Servo og mindre fokuspunkter i liveview uden at skulle bruge Quick AF. Den trykfølsomme drejeskærm reagerer promte, og gør det betydeligt lettere at arbejde med kameraet i akavede stillinger. Kameraet reagerer hurtigt når det fjernstyres med Wi-Fi, men rækkevidden imponerer ikke voldsomt.

Hvis man er til makrofotografering er Canon EOS 70D efter min mening i øjeblikket det bedste valg blandt Canons spejlreflekskameraer, da man får et hurtigt fokussystem både med og uden liveview samt en drejeskærm, der gør det let at placere kameraet i skæve vinkler, der tidligere krævede akrobatiske stillinger på et højt niveau. Til fuglefotografering og lignende er kameraet ikke lige så entydigt et godt valg, da betjeningen af fokuspunkterne sænker reaktionstiden betydeligt i forhold til kameraer med et joystick (eller plade) placeret ved tommeltotten, og jeg vil på det kraftigste anbefale at kigge på et 7D eller måske kigge over i Nikon-lejren, hvis det er fuglefotografering (eller actionfotografering), der er kameraets primære brug. Er fugle- eller actionfotografering derimod sekundært er Canon EOS 70D er ganske fornuftigt valg, for selv om det ikke brillerer til denne type fotografering, kan det sagtens løfte opgaven lejlighedsvis.

Drømmer du om et fotokursus i fotokunst?

%d bloggers like this: