Selfiegeneration i DK

Da jeg gik en tur ved Nyhavn her den anden dag, irriterede det mig, da en flok japanere pludselig stoppede op, og hev deres selfiestang frem midt på broen lige foran mig. Efterhånden er jeg vant til de mange asiatere med deres selfiestænger på steder som Nyhavn og Langelinje. Men denne gang fik det mig til at tænke over noget: Hvordan kan det være, at min generation er så glade for at tage billeder af sig selv, disse billeder som er så kendetegnende for min generation? Jeg tager ikke selv mange selfies, men det er umuligt at komme uden om dem, specielt i den alder jeg er i. Jeg ved ikke, hvad der gør, at det er blevet så populært at tage billeder af sig selv, om det er for at udtrykke sig eller for at vise de bedste sider af sig selv til andre. Det kunne også bare være for at gemme nogle minder, man synes er vigtige. Jeg ved ikke, hvorfor så mange er så glade for det, jeg er nemlig ikke selv så glad for det.

selfien

Jeg stiftede første gang bekendtskab med det nye ord, da jeg hørte historien om den danske statsminister Helle Thorning Schmidt, som havde taget en selfie mellem Barack Obama og David Cameron. Dengang kendte jeg ikke rigtigt til ordet, og det var jeg ikke alene om, jeg hørte ikke rigtigt nogen sige ordet, jeg var heller ikke helt sikker på, hvad ordet betød. For mig var det noget, som kun de børn, som var næsten voksne, vidste hvad var. Nu er det unormalt ikke, at vide hvad det er. Det er meget sjældent, at jeg møder et menneske, som ikke har prøvet at tage en selfie. Det eneste menneske jeg kender, som nok ikke ville vide, hvad en selfie var, hvis jeg spurgte, det er min oldemor, som stadig har den gamle stationære telefon stående på det lille bord ved siden af klaveret.

selfie ud over stadion

Jeg kan huske for et par år siden, da jeg sad og så fodbold med min far, hvor den italienske legende Francesco Totti scorede et fantastisk mål, som endte med at afgøre en vigtig kamp mellem Roma og Lazio. Da tog han som jubelscene også en selfie ud over stadion, så man kunne se de jublende fans og resten af spillerne. Dengang var jeg alligevel blevet gammel nok til at vide, hvad en selfie var. Efter kampen lagde han billedet ud på de sociale medier, så alle kunne se det. De sociale medier er nok også grunden, til at selfies er blevet så populære. De fleste personer, der tager selfies, gør det jo for at iscenesætte sig selv, så andre kan se det, det ville være virkeligt svært at gøre netop det uden de sociale medier. De sociale medier er jo nok for mange, bare et sted hvor man kan vise sig selv frem.

The Julekalender og Oluf Sand

De sociale medier

Selfies tror jeg også har sat sit præg på, hvordan folk opfører sig over for hinanden. Dialogerne som folk har med hinanden, er blevet mere hårde i sproget. Det er ikke kun på de sociale medier, at folk gerne vil vise sig selv flot over for andre, det er bare når folk møder hinanden, når folk er sammen føler jeg tit, at det gælder om at iscenesætte sig selv, for at prøve at vise, at man er bedre end andre. Når jeg går forbi de små børn i skolegården, er de utroligt meget mere grimme i sproget, end da jeg var på deres alder, de er også meget mere irriterende over for de ældre elever som mig og mine venner. Det er formentlig også for at gøre opmærksom på dem selv og dermed iscenesætte sig selv på et helt andet niveau end for bare 6-7 år siden.

Jeg er ikke særlig glad for, at min generation bliver kaldt en selfiegeneration. Jeg synes, at det betegner en generation, der har et for stort behov for vise sig selv godt frem for andre. En generation hvor andres syn på en er mere vigtigt, end hvad man selv synes om sig selv. Det er ikke noget, som jeg synes er særligt godt. Jeg selv kunne da godt forestille en generation som er mere ideel for mig, men man kan jo ikke få alt, og jeg har det jo dejligt, om de andre jeg er sammen med godt kan lide at tage billeder af sig selv eller ej.

Min generation er dog ikke kun dårlig. Før i tiden skulle man skrive med breve eller møde en personligt for fortælle dem noget, nu kan man med hjælp af bl.a. de sociale medier på næsten ingen tid skrive hele vejen ned til den anden side af jorden. Det er noget, som jeg er vokset op med og noget jeg derfor ikke så let ville kunne give fra mig.